Kronborg tilbage i Helsinge: En klub, som har betydet meget for mig

D. 06-03-2018 kl. 15:43
Kronborg tilbage i Helsinge: En klub, som har betydet meget for mig
Henrik Kronborg vender i morgen tilbage til Helsinge Hallen, som har været hjemmebane for assistenttræneren i en årrække. Foto: Steffen Bloch

Slutspurten er for længst sat ind i jagten på vestjydernes første grundspilssejr nogensinde. En jagt, som fortsætter i morgen på udebane mod Nordsjælland Håndbold. 

Af Nicklas Thygesen

Armene er faldet ned ovenpå søndagens Champions League-triumf. 

Allerede i morgen aften vendes blikket tilbage på den hjemlige liga, hvor vestjyderne skal en tur til Helsinge i mødet med Nordsjælland Håndbold. 

Et specielt opgør på en svær udebane, siger assistenttræner Henrik Kronborg, som har en lang fortid i den nordsjællandske klub.

- Nordsjælland har en stærk hjemmebane, og har overrasket mange i denne sæson. Selvom Johan Meklenborg og Nicolai Pedersen er de to, som har lavet flest mål og stikker mest ud, så synes jeg, at de efterhånden har fået et homogent hold hele vejen rundt, siger Henrik Kronborg og fortsætter:

- Jeg glæder mig altid til at møde Nordsjælland og spille i Helsinge Hallen. Det er en klub, som har betydet meget for mig og min karriere, så det bliver dejligt at få hilst på mange af de mennesker, som har fulgt mig igennem mange år, siger Skjern-assistenten.

Kom med helt tæt på turen til Nordsjælland i morgen på vores Instagram

Kamptidspunkt:
Nordsjælland Håndbold - Skjern Håndbold spilles i morgen kl.20.30 i Helsinge Hallen. 

TV:
Kampen sendes direkte på TV2 Sport. 

Støt vores sponsorer