Lige ved - og alligevel langt fra mod BSH

D. 22-02-2020 kl. 18:09
Lige ved - og alligevel langt fra mod BSH
Jonathan Stenbäcken og kompagni gik fra banen uden point lørdag eftermiddag. Foto: Steffen Bloch 

Skjern-mandskabet hang efter fra første minut i lørdagens kamp.

Af Nicklas Thygesen

En chokstart bagud 4-0 efter 65 sekunders spil.

Timeout forlangt af Claus Hansen. 

Den værst tænkelige begyndelse for de grønne på lørdagens opgør - og en føring, som vestjyderne stort set hele kampen igennem jagtede for at indhente.

Gæsterne fra Silkeborg spillede klogt og trak tempoet fuldstændig ud af kampen, hvilket udløste en mindre form for desperation og utålmodighed hos værterne i forsøget på at indsnævre gæsternes føring.

Pauseføringen til gæsterne på 13-11 blev fem minutter inden i anden halvleg reduceret til 15-14, men længere på kom vestjyderne ikke.

For mange tekniske fejl og en brandvarm Kasper Larsen i BSH-målet medvirkede til en fortjent sejr til gæsterne på 28-25 foran 3015 tilskuere i Skjern Bank Arena.

Eivind Tangen og René Rasmussen blev delt topscorer med fem mål. 

Støt vores sponsorer