Mød ligaspillerne i Østergade

D. 03-06-2015 kl. 08:48
Mød ligaspillerne i Østergade
Søren Pedersen og de øvrige Skjern-spillere gæster i morgen Skjern Festuge.

I morgen har du mulighed for at møde Skjern Håndbolds ligatrup til Skjern Festuge.

Af Lone Jørgensen

Festugen er allerede godt i gang i Skjern og torsdag d. 4. juni, når der er Open by Night, får Skjern Festuge fint besøg på Østergade.

Her kommer Skjern Håndbolds tredobbelte medaljevindere forbi, hvor de fra kl. 17:30 til 18:00 skænker drikkevarer ud.

Du har samtidig mulighed for at ønske spillerne tillykke med en forrygende sæson.

Samme dag er der blandt andet også livemusik og udnævnelse af Årets Flisepudser i Østergade, så kom forbi til en festlig dag under Open by Night i Skjern.

Her er programmet for Skjern Håndbolds ligaspillere under Skjern Festuge:

Kl. 17:15: Ligaspillerne ankommer til Skjern i spillerbussen.
Kl. 17:30 – 18:00: Skjern-spillerne sørger for udskænkning af drikkevarer ved Kiwi i Østergade.

Du kan se programmet for hele Skjern Festuge her.

Støt vores sponsorer