Møller klar til hjemmekamp

D. 19-02-2013 kl. 14:24
Møller klar til hjemmekamp
Fysioterapeut Hans Jensen melder Claus Møller klar til kamp igen.

Skjern-profilen Claus Møller Jakobsen bliver klar til fredagens hjemmekamp mod Ribe-Esbjerg.

Af Kenneth Thygesen

I pokalsemifinalen mod Aalborg for lidt over to uger siden fik Skjerns Claus Møller Jakobsen et hårdt slag på struben. 

Slaget kostede dog ikke bagspilleren finaledeltagelsen, men efterfølgende har skaden vist sig at være noget værre end forventet.

Således måtte Claus Møller Jakobsen også sidde over, da Skjern i lørdags mødte Aalborg i ligakampen i Herning.

- Han fik et brud på skjoldbrusken, der sidder foran struben. Der har været noget hævelse, der har irritereret stemmebåndet, så har vi har passet godt på, fortæller Skjern Håndbolds fysioterapeut Hans Jensen, der kan melde bagspilleren klar til fredagens kamp.

- Vi forventer, at Claus træner med igen torsdag, og der er derfor grønt lys til at spille fredag aften, lyder det fra Hans Jensen.

Støt vores sponsorer