Møllgaard: Bange for at vinde

D. 23-01-2013 kl. 23:09
Møllgaard: Bange for at vinde
Henrik Møllgaard indrømmede over for sporten.tv2.dk, at han nok ikke glemmer sit mål mod Ungarn lige med det samme.

Henrik Møllgaard mente, at han og holdkammeraterne blev bange for at vinde i løbet af anden halvleg mod Ungarn.

Af Simon Dahl

Det lignede en stensikker sejr til de danske håndboldherre, da haluret ved pausen viste 18-11 i dansk favør i VM-kvartfinalen mod Ungarn.

Men i løbet af anden halvleg kom der grus i maskineriet, og ungarerne kom tættere og tættere på.

Til sidst kunne de rød/hvide dog omklamrer hinanden og fejre sejren, som lød på 28-26.

- Det var dejligt at sætte punktum på en stresset og hektisk kamp, sagde Henrik Møllgaard til sporten.tv2.dk efter kampen og fortsatte:

- Det er dejligt, at vi overvinder en dårlig anden halvleg, hvor vi ligner nogen, der var bange for at vinde.

I semifinalen venter Kroatien, der besejrede Frankarig i 30-23 deres kvartfinale.

- Vi vil helst vinde medaljer af guld, men skal vi møde Kroatien, så tror jeg vi får det svært, fortalte Henrik Møllgaard til sporten.tv2.dk.

Støt vores sponsorer