Møllgaard fortsætter storformen

D. 23-12-2013 kl. 12:26
Møllgaard fortsætter storformen
Anfører Henrik Møllgaard er Skjerns topscorer med 106 ligamål i denne sæson.

Henrik Møllgaards storform er blevet belønnet med en udtagelse til Rundens Hold for femte gang i sæsonen.

Af Kenneth Thygesen

I de seneste tre hjemmekampe har Henrik Møllgaard vist et skræmmende højt niveau med blandt andet 28 mål på blot 30 skud.

I lørdagens storsejr over Skanderborg lavede Henrik Møllgaard ni mål på ti forsøg og en enkelt assist, hvilket har givet landsholdsspilleren en plads på Rundens Hold for 18. spillerunde.

Også den kommende Skjern-målmand Søren Pedersen er på holdet efter 22 redninger i Mors-Thy-sejren over Sønderjyske.

Rundens Hold for 18. spillerunde:

Målvogter: Søren Pedersen, Mors-Thy Håndbold 
Venstre fløj: Mads Dyhr, GOG
Venstre back: Henrik Møllgaard, Skjern Håndbold
Playmaker: Snorri Gudjonsson, GOG
Højre back: Marius Hovde Andersen, Skive fH
Højre fløj: Patrick Wiesmach, Team Tvis Holstebro
Stregspiller: Lars Hald, GOG

Kilde: Divisionsforeningen Håndbold

Støt vores sponsorer