Møllgaard: Ikke mange plusser

D. 22-09-2012 kl. 19:20
Møllgaard: Ikke mange plusser
Trods seks kasser fra Møllgaards slangearm var der ikke meget at stille op mod KIF Kolding København lørdag eftermiddag.Der var ikke meget, der gik Skjerns vej, da vestjyderne besøgte TRE-FOR Arena i Kolding og blev sendte hjem med et nederlag på 30-19. 

Der var ikke meget, der gik Skjerns vej, da vestjyderne besøgte TRE-FOR Arena i Kolding og blev sendt hjem med et nederlag på 30-19.

Af Simon Dahl

Fusionsklubben fra Kolding var mindst en klasse bedre end udeholdet fra Skjern i alle spillets facetter, og tildelte derfor vestjyderne sæsonens første nederlag.

”Vi lykkedes ikke meget noget som helst undervejs. Alt hvad vi forsøgte gik den gale vej, og det var fuldt fortjent, at vi tabte,” sagde Henrik Møllgaard efter kampen til skjernhaandbold.dk og fortsatte:

”Men derfra og så til at vi lægger os ned og dør, det er for meget. Der er ikke mange fra Skjern, der kan tage herfra med plusser i bogen, mens alle fra Kolding har bogen fuld af plusser efter i dag,” lød det fra Møllgaard.

Den hårdtskydende bagspiller, der lavede seks mål i kampen, havde ikke en konkret forklaring på, hvorfor det gik så galt som det gjorde.

”Vi kommer i et massiv stormvejr, men det vil vi også komme i andre kampe. Det her kunne lige så godt have været Team Tviseller et af de andre hold, vi gerne vil måle os med og slå. I dag må vi bare erkende, at Kolding var bedre end os, og at vi slet ikke matchede dem på nogle områder,” sagde Henrik Møllgaard til skjernhaandbold.dk.

Henrik Møllgaard og co. har allerede mulighed for at revanchere nederlaget på fredag, hvor SønderjyskE kommer på besøg i Skjern Bank Arena.

Støt vores sponsorer