Møllgaard: Tempoet blev afgørende

D. 06-12-2013 kl. 21:08
Møllgaard: Tempoet blev afgørende
Henrik Møllgaard var storspillende med otte mål på otte forsøg og en række assists.

Skjern fik sat tempo i kampen, og så kunne Skive ifølge Henrik Møllgaard ikke følge med.

Af Kenneth Thygesen

Henrik Møllgaard satte stort set ikke en fod forkert fredag aften i Skjern Bank Arena.

Bagspilleren scorede stort set efter behag og bidragede tilmed med assists og flot forsvarsspil. Det medvirkede, at Skjern vandt 41-23 over Skive FH.

- Det var en solid indsats. Men det var ikke kun et udtryk for, at vi ramte et højt niveau. Skive gav op, og derfor blev sejren så stor, forklarede Henrik Møllgaard.

En kamp på Skjerns præmisser
Skjern var foran med ti mål ved pausen, og det var ifølge Møllgaard afgørelsen på kampen.

- Vi dækkede godt op og havde godt fat i dem, og så fik vi ikke mindst sat tempo i tingene. Skive spiller fantastisk langsomt, og det var også skrækscenariet for os, at forestillingen blev på deres præmisser. Sådan blev det ikke, og så kunne vi rulle os ud, sagde Henrik Møllgaard. 

Støt vores sponsorer