Magiske Konradsson: En gennemført præstation

D. 08-09-2018 kl. 20:08
Magiske Konradsson: En gennemført præstation
Emil Nielsen fik store roser med på vejen af holdkammeraten Jesper Konradsson.  

Jesper Konradsson spillede én af sine bedste kampe i Skjern-trøjen lørdag aften. 

Af Nicklas Thygesen

Han var her, der og alle vegne. 

Langskud, gennembrudsscoringer, assist til strege, fløje og bagspillere og tilkæmpede straffekast. Alt i alt en gennemført præstation i en arena, som han har glædet sig til at spille i.

- Det var en god fornemmelse at træde ind i hallen. Jeg ledte efter guldkonfetti på banen, men de havde desværre fået alt med, indledte en storsmilende Jesper Konradsson.

Svenskeren var primosmotor for de vestjyske gæster, der kom buldrende fra start. 

- Vi stod sindssyg godt i forsvaret, og spillede næsten 60 gode minutter. Emil var brandvarm og stod fantastisk, mens sammenspillet med Jan Grebenc også så bedre ud i dag. Han er dygtig, men det sidder stadig ikke helt i skabet. Men i dag viste tegn på, at vi er på rette vej, siger Konradsson, som var stærkt tilfreds med sine personlige forbedringer. 

- Mit spil blev langt bedre i anden halvleg mod Mors-Thy. Der følte jeg, at min krop var fysisk godt tilpas, og i dag følte jeg, at eksplosiviteten kom tilbage. Det var en gennemført præstation, siger svenskeren. 

Støt vores sponsorer