Myrhol ude i flere uger

D. 03-10-2018 kl. 11:09
Myrhol ude i flere uger
Bjarte Myrhol kommer ikke i aktion for de grønne i de kommende seks uger. Foto: Steffen Bloch.

Skjern-anføreren har fået endegyldigt svar fra MR-scanningen, som holder stregspilleren ude i flere uger.

Af Nicklas Thygesen

Fans, holdkammerater og Bjarte Myrhol selv kan ånde lettet op.

Efter en ny MR-scanning onsdag morgen viste billederne, at korsbåndet ikke er revet over. Tilgengæld er der skade på det indvendige ledbånd.

En skade som holder Skjern-stregen ude i omkring seks uger.

-  Vi havde frygtet, at korsbåndet også var beskadiget. Heldigvis er der "kun" skade på Bjartes indvendige ledbånd, hviket holder ham ude i omkring seks uger. 

- Det er smerterne og Bjartes fornemmelse i knæet, der afgør hvornår han er spilleklar igen, siger fysioterapeut John Bruun, som samtidig understreger, at nordmanden ikke skal skinnebehandles. 

Støt vores sponsorer