Nørgaard: Ressourcerne slap op

D. 30-05-2019 kl. 19:24
Nørgaard: Ressourcerne slap op
De grønne skal i kamp igen på søndag, hvor Bjerringbro-Silkeborg venter på udebane. Foto: Steffen Bloch

Skjern-træneren erkendte, at kræfterne slap op til sidst.

Af Nicklas Thygesen

Det lignede langt hen af vejen en ny finaleserie med Skjern Håndbolds medvirken.

Vestjyderne trak fra adskillige gange med store føringer, men blev indhentet i slutfasen - ligesom tilfældet var i det første opgør i Gudme.

Forklaringen herpå var ifølge Ole Nørgaard tekniske fejl og manglende ressourcer.

- Det var ligesom et cykelløb, hvor vi satsede på at udbruddet holdt hjem. Vi løb tør for ressourcer og energi til sidst - og lavede samtidig utrolig mange tekniske fejl - og så blev vi indhentet, siger Skjern-træneren og uddyber:

- Det er altid en overvejelse om vi skulle have gjort det anderledes. Det får vi aldrig svar på. Omvendt ved vi heller ikke, om vi nogensinde havde været i den her situation, hvis havde satset anderledes, siger Nørgaard. 

Torsdagens nederlag betyder, at vestjyderne skal i kamp mod Bjerringbro-Silkeborg om tredje-fjerdepladsen. 

Støt vores sponsorer