Olsson offentliggjort i fransk klub

D. 12-04-2018 kl. 12:58
Olsson offentliggjort i fransk klub
Markus Olsson skifter efter denne sæson til franske Toulouse. 

Vestjydernes Champions League-topscorer blev i går præsenteret som ny spiller i franske Fenix Toulouse.

Af Nicklas Thygesen

Officielt: Markus Olsson bytter Skjern ud med Toulouse. 

Den svenske landsholdsspiller meldte ud kort efter nytårsskiftet, at Skjern-eventyret slutter til sommer.

Arbejdsgiveren bliver fra 1. juni og to år frem franske Toulouse, som i øjeblikket er nummer otte i den franske liga. 

- Jeg har altid haft en drøm om at komme sydpå og spille. Prøve mig selv af i en kultur og i et land, hvor jeg ikke kan sproget - og ikke mindst mærke den utryghed, som opstår, når man bevæger sig ud på et nyt eventyr, siger Markus Olsson, der samtidig slår fast, at han vil gøre alt for at slutte ordentlig af i Skjern.

- DM-guldet er min helt store drøm, og det vil jeg gøre alt for, inden jeg siger farvel til Skjern, siger svenskeren.

Støt vores sponsorer