Oprykkerne venter i årets sidste kamp

D. 20-12-2019 kl. 13:16
Oprykkerne venter i årets sidste kamp
Bjarte Myrhol og kompagni spiller lørdag eftermiddag om de sidste to point i år. Foto: Steffen Bloch. 

Lørdag eftermiddag skal Skjern Håndbold i aktion for sidste gang i 2019.

Af Bjarke Sonne

Udebanekampen mod oprykkerne fra Fredericia, er årets sidste kamp, og dermed vestjydernes sidste chance for at vende bøtten efter tre kampe uden en sejr.

Efter en flot sæsonstart, har værterne fra Fredericia ikke vundet en håndboldkamp i de seneste syv opgør. Det er derfor to hold der kæmper med at holde trit i hver sin ende af tabellen.

Skjern-mandskabet kan efter en svingende halvsæson, som minimum, gå på juleferie som nummer fire i tabellen – såfremt det bliver til en grøn sejr.

Der venter dog vestjyderne en svær opgave i T-Hansen Arena, hvor publikum er kendt for at lægge et stort tryk mod udeholdet. 

Kamptidspunkt:
Fredericia HK - Skjern Håndbold spilles i morgen kl.14.10 i T-Hansen Arena.

TV:
Kampen vises direkte på TV2 Sport.

Støt vores sponsorer