Overblik over weekendens landsholdskampe

D. 14-06-2016 kl. 11:34
Overblik over weekendens landsholdskampe
Kasper Søndergaard spillede en fantastisk landskamp for Danmark, og blev dansk topscorer med otte mål mod Østrig.

Fire Skjern-spillere har været i kamp for fire forskellige landshold i denne weekend.

Af Nicklas Thygesen

Tre sejre og et nederlag.

Det blev facit efter weekendens kvalifikationskampe til VM i Frankrig, hvor tre nuværende og en kommende Skjern-spiller var i aktion.

Norge var allerede i kamp lørdag eftermiddag, hvor Bjarte Myrhol & co. løb ind i et nederlag på 24-18 til Slovenien.

Modsat Myrhol, så hev Markus Olsson, Kasper Søndergaard og Tandri Mar Konradsson de forventede sejre i hus.

Markus Olsson spillede stort set hele opgøret mod Bosnien Herzegovina, og scorede to gange i sejren på 27-19.

Kasper Søndergaard var outstanding i det første opgør mod Østrig. Skjern-backen blev dansk topscorer med otte mål i sejren på 35-27.

Den kommende Skjern-spiller, Tandri Mar Konradsson, kom ikke på banen i Islands sejr på 29-26 over Portugal.

Samtlige hold spiller returkamp i morgen, hvor det afgøres hvem der skal med til VM i Frankrig.

Støt vores sponsorer