Pokal-exit i Holstebro

D. 18-10-2017 kl. 21:58
Pokal-exit i Holstebro
René Rasmussen blev topscorer med seks mål i onsdagens kvartfinale.

Kvartfinalen blev endestation for Skjern Håndbold, som ikke får mulighed for at genvinde pokaltrofæet.

Af Nicklas Thygesen

Skjern Håndbold er ude af dette års udgave af Santander Cup.

Sent onsdag aften kunne vestjyderne ikke følge op på den store afklapsning, som rivalerne fra Holstebro blev sendt hjem med for 22 dage siden.

I stedet var det hjemmeholdet, som kunne juble over en plads i Final4-selskabet.

35 minutter under niveau
Gæsterne fra Skjern kom ellers planmæssigt godt fra land med tålmodige angrebsåbninger, solidt forsvarsspil og en velspillende Emil Nielsen i målet. 13-10 til Skjern efter 23 minutters spil.

Men herfra, ja, der gik det helt i stå. 

17 minutters håndbold med kun to scoringer siger ganske enkelt sig selv. 

Vestjyderne vandt ikke duellerne, sløsede med afslutningerne og tabte kontrakampen med 11-5. 

En sort aften i Holstebro, som ganske fortjent løb med sejren og billetten til Final4. 

TTH Holstebro vandt 32-21. 

Støt vores sponsorer