René Rasmussen: Vi manglede kynisme

D. 03-09-2019 kl. 22:58
René Rasmussen: Vi manglede kynisme
René Rasmussens scorede seks gange i tirsdagens åbningskamp.  

Skjern-mandskabet måtte se sig slået i sæsonens første ligakamp, hvor SønderjyskE løb med det længste strå til allersidst. Et nederlag, der ærgrede topscorer René Rasmussen.

Af Bjarke Sonne

Tirsdagens Skjern-topscorer var dybt skuffet ovenpå nederlaget til SønderjyskE.

Et opgør, der langt hen af vejen tippede i begge retninger, men som i absolut sidste minutter faldt ud til sønderjydernes fordel.

- Fornemmelsen i første halvleg var god, og vi havde muligheden adskillige gange for at trække fra. Langt hen af vejen spillede vi fint - specielt i fraværet af en reel venstrefløj. Vi kom ud til kampen, som vi gerne ville, og vores defensiv stod rigtig stabilt med Robin som en sikker sidste skanse. Alligevel var det os, som gik til pause nede med en enkelt pind, og det var frustrerende, siger højrefløjen og uddyber:

- Men overordnet set så brændte vi alt for meget. I første halvleg havde vi vel syv-otte chancer helt fri med målmanden, som blev brændt. Det samme gjorde sig lidt gældende i anden halvleg. Så ja, vi manglede ganske enkelt kynisme og effektivitet, da tingene skulle afgøres, siger René Rasmussen.

Støt vores sponsorer