Søndergaard er fortrøstningsfuld

D. 16-04-2016 kl. 13:15
Søndergaard er fortrøstningsfuld
 Kasper Søndergaard i aktion i Skjern Bank Arena. 

Der var bekymrende miner at spore hos Skjern-lejren efter Kasper Søndergaard måtte udgå i anden halvleg. Hovedpersonen selv er dog fortrøstningsfuld. 

Af Nicklas Thygesen

Han måtte udgå med en fodskade efter 46 minutter i gårsdagens kamp.

Frustreret og meget bekymret for sin videre deltagelse i slutspillet.

Et halvt døgn senere er landsholdsbacken dog mere fortrøstningsfuld. 

- Det er svært at gøre sig klog på, hvor slemt det står til. Men jeg kan støtte på den, og det er et godt tegn, siger Kasper Søndergaard og uddyber:

- Dagen i dag kommer til at foregå i sofaen med isposer og foden oppe. Jeg håber at være klar til på torsdag, siger Skjerns landsholdsback.

Skjern Håndbold møder SønderjyskE Håndbold på torsdag i Skjern Bank Arena. 

Støt vores sponsorer