Søndergaard udtaget til VM-playoff

D. 28-05-2016 kl. 20:10
Søndergaard udtaget til VM-playoff
Kasper Søndergaard er igen med for Danmark, når Østrig i juni skal besejres over to kampe.

Når landsholdet i juni spiller VM-kvalifikation, er det igen med Skjerns højreback i truppen.

Af Lone Jørgensen

Landstræner Gudmundur Gudmundsson udtog i går de 18 spillere, der i juni mødes til træningsturnering og to vigtige kampe mod Østrig. Den samlede vinder af de to opgør kvalificerer sig til næste års VM-slutrunde i Frankrig.

Kasper Søndergaard er igen at finde i landsholdstruppen, ligesom det var tilfældet til OL-kvalifikationen i april, hvor Skjern-spilleren havde stor andel i landsholdets succes.

Skjern-backen møder således ind til landsholdssamling d. 7. juni, hvor de første dage står på træning, inden holdet d. 12. juni møder Østrig på hjemmebane. Returopgøret i Østrig spilles d. 15. juni.

Her er hele den danske trup:
Niklas Landin Jacobsen, THW Kiel
Jannick Green Krejberg, SC Magdeburg
Lasse Svan Hansen, SG Flensburg-Handewitt
Hans Lindberg, Füchse Berlin
Anders Eggert Magnussen, SG Flensburg-Handewitt
Casper U. Mortensen, TSV Hannover-Burgdorf
Alexander Lynggaard, St. Raphael Var
Jesper Nøddesbo, FC Barcelona
Henrik Toft Hansen, SG Flensburg-Handewitt
Henrik Møllgaard, PSG Paris
Mads Christiansen, Bjerringbro-Silkeborg
Kasper Søndergaard, Skjern Håndbold
Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen
Mikkel Hansen, PSG Paris
Michael Damgaard Nielsen, SC Magdeburg
Nikolaj Markussen, Bjerringbro-Silkeborg
Lasse Andersson, KIF Kolding København
Frederik Kiehn Clausen, GOG

Også Markus Olsson og Bjarte Myrhol er udtaget til VM-kvalifikationskampene for henholdsvis Sverige og Norge, der ligeledes skal i aktion midt i juni.

Sverige møder Bosnien-Herzegovina, mens Myrhol og co. skal op imod Slovenien.

Støt vores sponsorer