Søndergaard: Vi skal spille kløgtigt og smart

D. 05-09-2020 kl. 10:20
Søndergaard: Vi skal spille kløgtigt og smart
Returopgøret i Malmø kan livestreames kl.15.00 - følg linket nederst i artiklen.  

Skjern-assistenten Kasper Søndergaard giver et indblik i de tanker og overvejelser, som trænerstaben har gjort sig forud for lørdagens returopgør. 

Af Nicklas Thygesen

Om lidt under fem timer løber de grønblusede på banen i en helt tom Baltiska Hallen i Malmø.

Med fokusset drejet ind på videre avancement i EHF European League, hvilket kræver coolness og skarphed, hvis anden etape af dysten mod svenskerne skal ende lykkeligt, siger Kasper Søndergaard. 

- Vi har selvfølgelig analyseret vores første møde med Malmø meget grundigt, og overordnet var der mange fine ting i begge ender af banen, som var positive. 

- Men udnyttelsesprocenterne var for lave, og vi gjorde deres målmænd meget dygtigere, end de reelt er, siger Søndergaard og tilføjer: 

- Nøgleordene for os i eftermiddag er, at vi skal spille europæisk - forstået på den måde, at vi ikke må spille naivt - men derimod være smarte og indimellem trække tempoet ud af kampen, hvis det er nødvendigt. Jeg er meget optimistisk for vores chancer, hvis vi formår det, siger Kasper Søndergaard. 

Der er kampstart kl.15.00 - og du kan se opgøret direkte HER

Støt vores sponsorer