SønderjyskE-helt fik personlig sejr

D. 19-09-2011 kl. 20:56
SønderjyskE-helt fik personlig sejr

Håndboldopdragelsen er foregået i Skjern Håndbold, men på grund af adskillige talentfulde målmænd valgte den nuværende SønderjyskE-keeper Rene Villadsen at skifte klub.

Mandag aften var han igen tilbage på sin gamle hjemmebane i Skjern, hvor han med 14 redninger i første halvleg var den afgørende faktor i oprykkernes sensationelle sejr.

Det var en fantastisk sejr for os, og vi får jo langt mere brug for de to points, end Skjern gør.
Sejren var også en personlig sejr for mig, det er jo ekstra fedt at slå Skjern, fordi jeg ikke kunne komme på holdet, da jeg spillede i klubben på grund af de mange gode målmænd.
Der er mange følelser på spil i sådan en kamp, for jeg kender jo næsten alle i hallen. Jeg er blevet bedre til at spille i Skjern, og i stedet for at være nervøs er jeg langt mere glad, inden jeg går på banen,” sagde Rene Villadsen om sin tilbagevenden

René Villadsen

 

Støt vores sponsorer