Seedningen er på plads: Stormagter kommer til Skjern

D. 21-06-2018 kl. 11:16
Seedningen er på plads: Stormagter kommer til Skjern
Eivind Tangen og kompagni kan se frem til mødet med enten Barcelona eller Flensborg i gruppespillet.

Vestjyderne er seedet som nummer fire i lodtrækningen, der finder sted den 29 juni.

Af Nicklas Thygesen

Barcelona Lassa eller SG Flensborg Handewitt?

En af ovenstående håndbold-stormagter er vestjyderne sikre på at møde i gruppespillet til Champions League.

Det står klart efter gårsdagens seedning, hvor Skjern-mandskabet i selskab med HC Meshkov Brest blev seedet som nummer fire – og dermed ikke kan møde hinanden i gruppespillet.

Sådan blev seedningen:

1. Paris Saint-Germain og HC Varder
2. Vive Kielce og Pick Szeged
3. SG Flensborg Handewitt og Barcelona Lassa
4. Skjern Håndbold og Meshkov Brest
5. HC Zagreb og Telekom Veszprem
6. Motor Zaporozhye og Montpellier
7. IFK Kristianstad og RK Celje
8. Rhein-Neckar Löwen og HBC Nantes

Lodtrækningen til gruppespillet finder sted den 29 juni i Vienna, Østrig – her vil den sportslige rådgiver, Thomas Klitgaard, repræsenterer de danske mestre.
 

Støt vores sponsorer