Selvtillidsfuld Gjessing: Kun sejr tæller

D. 17-09-2011 kl. 11:05
Selvtillidsfuld Gjessing: Kun sejr tæller

I onsdags tog Skjern Håndbold en sjælden skalp i Aalborg, da man i de døende sekunder sikrede sig en sejr over Aalborg Håndbold.

 

Den flotte præstation skal der følges op på, når Skjern på mandag får besøg af oprykkerne fra SønderjyskE.

 

”Det var en vigtig sejr, som giver selvtillid og tro på tingene. Vi kan tage en masse ting med fra den kamp,” siger Kristian Gjessing til skjernhaandbold.dk.

 

”Mandagens kamp er en helt anden, hvor alt andet end to points vil være en fiasko,” lyder det fra Kristian Gjessing.

 

I optaktsfasen tabte Skjern til SønderjyskE i en træningskamp, men det har ingen betydning ifølge Gjessing.

 

”Det var en træningskamp. Det her er noget helt andet,” siger Kristian Gjessing, der i onsdags var en af Skjerns bedste i anden halvleg.

 

Støt vores sponsorer