Skjern arrangerer bus til Herning

D. 12-04-2015 kl. 14:52
Skjern arrangerer bus til Herning
Skjern-spillerne håber på masser af opbakning til kampen mod KIF Kolding København.

Skjern Bank Arena er lukket ned for i år og til Skjerns kommende kampe i Herning, har du mulighed for at tage bussen til og fra Skjern.

Af Lone Jørgensen

Når Skjern-mandskabet næste gang trækker den grønne trøje over hovedet bliver det på en anden hjemmebane, end holdet er vant til. Arenaudvidelsen i Skjern er nemlig i fuld gang, og derfor spilles de restererende hjemmekampe i Herning.

Den første kamp, der rykkes mod øst, er på tirsdag, når den vigtige slutspilskamp mod KIF Kolding København spilles kl. 18:30 i Den Runde Hal, Messecenter Herning.

For at gøre det så nemt som muligt for de mange Skjern-fans, er det muligt at tage bussen til og fra kampen for at støtte det grønblusede mandskab.

Bussen kører fra P-pladsen ved Skjern Kulturcenter kl. 17:00, mens den kører modsatte vej umiddelbart efter kampen i Herning. Det koster kun en 50'er at tage bussen.

Her kan du læse mere om busturen og samtidig booke plads i bussen samt købe billet til kampen.

Vi ses i Herning på tirsdag! 

Støt vores sponsorer