Skjern er klar til 1/8-finalerne

D. 03-04-2019 kl. 21:54
Skjern er klar til 1/8-finalerne
Jonathan Stenbäcken gik forrest med flere gode scoringer, da Skjern-mandskabet hang en smule efter i første halvleg. 

Vestjyderne strammede grebet efter pausen mod 2. divisionsholdet fra HC Midtjylland.

Af Nicklas Thygesen

Skjern Håndbold er sikkert videre til 1/8-finalerne i pokalturneringen.

Onsdag aften blev de tidligere vinder af Santander Cup, HC Midtjylland, besejret med 36-26 i egen hule foran 450 tilskuere.

En storsejr, der blev kørt i hus efter pausen.

2. divisionsholdet var i store perioder foran i første halvleg – blandt andet 18-15 – inden Jonathan Stenbäcken og kompagni skruede tempoet yderligere i vejret.

Tremålsføringen til hjemmeholdet blev på 12 minutter forvandlet til en vestjysk firemålsføring på 25-21, og herfra var der aldrig tvivl om udfaldet.

Nørgaard og Kronborg på Skjern-bænken roterede kontinuerligt rundt i startsyveren, hvor stregduoen Benjamin Jakobsen og Christoffer Cichosz skilte sig flot ud med sammenlagt ni scoringer i fraværet af Bjarte Myrhol.

Anders Eggert blev topscorer med otte scoringer.

Der er lodtrækning til 1/8-finalerne i juni-måned.
 

Støt vores sponsorer