Skjern møder Gorenje Velenje søndag

D. 16-05-2015 kl. 19:17
Skjern møder Gorenje Velenje søndag
Thomas Klitgaard og co. skal op mod RK Gorenje Velenje i morgen.

RK Gorenje Velenje tabte semifinalen mod Füchse Berlin og bliver derfor Skjerns modstander i morgen.

Af Lone Jørgensen

Da Skjern tidligere i dag tabte mod HSV Hamburg skal vestjyderne i morgen eftermiddag spille kampen om tredjepladsen ved EHF Final4.

Her ligger det nu fast, at holdet skal op imod RK Gorenje Velenje, efter at slovenerne tabte deres semifinale mod Füchse Berlin med 27-24.

EHF Cup-topscorer på holdet
Holdet har blandt andre playmaker Stas Skube i truppen, der er lillebror til BSV-profilen, Sebastian Skube. Før weekendens Final4 lå  Stas Stube nummer et på EHF Cuppens topscorerliste med hele 75 scoringer.

Gorenje Velenje har deltaget i Champions League syv gange og har flere gange været at finde i EHF Cup og Cup Winners Cup.

Holdet spillede sig i EHF Final4 ved at vinde en samlet sejr over to kampe mod Team Tvis Holstebro i kvartfinalen.

Kampen mellem Skjern og Gorenje Velenje spilles kl. 14:30 og kan følges direkte på TV3 Sport 1.

Støt vores sponsorer