Skjern topper mediernes søgelys

D. 18-05-2016 kl. 11:55
Skjern topper mediernes søgelys
 Skjern-spillerne jubler efter en sejr i Champions League på hjemmebane i Skjern Bank Arena. 

Skjern Håndbold trækker overskrifter, udtaler borgmester Iver Enevoldsen efter dagens annoncering, hvor Skjern og Ringkøbing har haft et rekordår i medieomtale pr. indbygger.

Fra Ringkøbing-Skjern Kommune (www.rksk.dk)

Både Skjern og Ringkøbing har haft et rekordår i medieomtale i forhold til indbyggertal. Mens Ringkøbing hoppede fra en 19. plads i 2014 til en 11. plads i 2015, gik Skjern fra en femteplads i 2014 og direkte ind på førstepladsen i 2015, målt på omtale pr. indbygger.

- Skjern Håndbold trækker overskrifter med deres formidable indsats. Den stærke profilering i medierne ligger helt i forlængelse af, at vi i kommunen har besluttet, at gøre op med den vestjyske beskedenhed og prale mere af det vi har, og det vi kan. Vi arbejder aktivt på at markere os som et godt sted at bo og arbejde – og som en kommune, der gør alt, hvad vi må for at støtte op om erhvervslivet og forkæle ildsjælene, siger borgmester Iver Enevoldsen.

Profileringen i medierne er del af en kommunal strategi
Hos Ringkøbing-Skjern Kommune er man, ifølge borgmester Iver Enevoldsen (V), rigtig godt tilfreds med mediernes fokus på de to byer, men man er ikke overrasket over den høje placering.

- Vi er selvfølgelig rigtigt godt tilfredse med, at der bliver lagt mærke til vores område. Vi tror ikke på, at den, der lever stille, altid lever godt, siger han.

Støt vores sponsorer