Skjern-anfører udgik med knæskade

D. 30-09-2018 kl. 19:27
Skjern-anfører udgik med knæskade
Skjern-anføreren udgik tidligt i duellen mod franske HBC Nantes. Foto: Steffen Bloch. 

Bjarte Myrhol blev båret fra banen efter 34 minutters spil i søndagens kamp.

Af Nicklas Thygesen

Et vrid i knæet efter et sammenstød med Jan Grebenc betød et tidligt exit i søndagens kamp for anfører Bjarte Myrhol.

Efter 34 minutters spil fik Skjern-anføreren den slovenske holdkammerat ned over knæet, hvorefter nordmanden smed sig i halgulvet med smerter.

Fysioterapeut John Bruun var straks på banen, og vurderede med det samme, at nordmandens dueller på stregen var overstået for i dag.

- Umiddelbart virker knæet stabilt, når jeg tester det. Det er ikke voldsomt hævet, men han er meget øm på det indvendige ledbånd, hvor han fik et ordentlig riv.

- Det er umuligt at sige lige nu og her, hvordan det udarter sig, men vi tester ham i aften og igen i morgen tidlig, og derefter har vi et bedre overblik over situationen, siger fysioterapeut John Bruun.

Støt vores sponsorer