Skjern-assistent: Kæmpe cadeau til publikum

D. 13-11-2019 kl. 23:08
Skjern-assistent: Kæmpe cadeau til publikum
Skjern-assistenten storroste det vestjyske publikum efter onsdagens intense kamp. Foto: Steffen Bloch 

Claus Hansen havde store roser til Skjern-publikummet, der ifølge assistenten havde stor andel i comebacket.

Af Nicklas Thygesen

I et kort moment havde man snerten af, at onsdag aften var én af de aftener.

De magiske håndboldaftener i en sublim kulisse i en tætpakket Skjern Bank Arena, hvor vestjyderne løb med sejren i de døende sekunder efter et vildt comeback.

Et comeback, der var afsindig tæt på at lykkedes og blive gennemført af de grønblusede, men som til sidst gik tomhændet fra halguvlet på Ranunkelvej.

Skjern-assistent Claus Hansen var ikke et sekund i tvivl om, at kulissen i det vestjyske skabte medvind på banen. 

- Når tingene kører og vi er flow, så er det altid rart med opbakningen i ryggen. Men stemningen og opbakningen er endnu vigtigere, når båden tager vand ind - og når man for vores vedkommende havde det svært i 10-15 minutter i anden halvleg.

- Der betyder det bare så ufattelig meget, at publikum fortsætter og fortsætter med at støtte op. Der var knald på, og jeg er træt af, at vi ikke kunne gengælde støtten med et point. Men den stemning - den har vi brug for hver gang, siger Claus Hansen. 

Støt vores sponsorer