Skjern-fløj slap med skrækken

D. 14-04-2019 kl. 21:10
Skjern-fløj slap med skrækken
Højrefløjen forventes spilleklar til onsdagens kamp trods uheldet i onsdags. Foto: Steffen Bloch

Sebastian Augustinussen har fået gode nyheder fra MR-scanningen efter fløjspillerens uheld ved onsdagens træning.

Af Nicklas Thygesen

Han frygtede en pause på tre-fire uger.

Efter et sammenstød ved onsdagens træning udgik højrefløjen med store smerter i den ene hånd. Smerter som fik Augustinussen til at frygte sine muligheder for at bidrage i det forestående slutspil. 

Men Sebastian Augustinussen kan heldigvis ånde lettet op.

- Jeg var bange for, at det ville koste mig størstedelen af slutspillet. Det havde været forfærdeligt. Men heldigvis viste MR-scanningnen, at der ikke var noget brud, og at hånden kun var forstuvet, siger Sebastian Augustinussen.

Højrefløjen forventer at være spilleklar, når de grønblusede onsdag aften tager hul på slutspillet mod TTH Holstebro.

Køb din billet til opgøret HER

Støt vores sponsorer