Skjern-fløj til Mors/Thy på lejeaftale

D. 31-10-2011 kl. 09:00
Skjern-fløj til Mors/Thy på lejeaftale

Manglende spilletid sender Skjerns Jørgen Rasmussen på en to måneders-lejeaftale til Mors/Thy Håndbold. Fløjspilleren vender tilbage til Skjern 1. januar 2012.

Af Kenneth Thygesen

Det er blevet begrænset med spilletid i denne sæson for Skjern-venstrefløjen Jørgen Rasmussen.

Derfor har den lynhurtige fløjspiller skrevet under på en to måneders-lejeaftale med Mors/Thy Håndbold. Lejeaftalen træder i kraft med øjeblikkelig virkning og udløber 31. december 2011.

”Jeg har brug for spilletid for at fortsætte min udvikling, og den spilletid kan jeg få i Mors/Thy,” siger Jørgen Rasmussen til skjernhaandbold.dk og fortsætter:

”Det var en svær beslutning, for jeg er rigtig glad for at være i Skjern, men jeg har brug for nye oplevelser og nye udfordringer for at tage næste skridt,” siger Jørgen Rasmussen.

Den 22-årige fløjspiller vender tilbage til Skjern den 1. januar 2012.

Støt vores sponsorer