Skjern-målmand på rundens hold

D. 14-10-2020 kl. 11:30
Skjern-målmand på rundens hold
 Den norske målmand har spillet 34 kampe for Skjern Håndbold.

En flot præstation af Robin Haug i lørdags, har sendt ham på rundens hold i Herre Håndbold Ligaen.

Af Kristian Bro

En redningsprocent på 48 - intet mindre end imponerende.

Vestjyderne indkasserede blot 19 mål mod oprykkerne fra Ringsted, hvilket Robin Haug sammen med et velspillende Skjern-forsvar skal have æren for.

Normanden blev noteret for 12 redninger.

Se rundens hold her:
Målvogter: Robin Haug, Skjern Håndbold.
Venstre fløj: Tobias Torpegaard Møller, SønderjyskE Herrehåndbold-
Venstre back: Cornelius Kragh Aastrup, Skanderborg Håndbold.
Playmaker: Johan Meklenborg.
Højre back: Mathias Gidsel, GOG.
Højre fløj: Rasmus Kier, Århus Håndbold.
Stregspiller: Christoffer Cichosz, TTH Holstebro.

Støt vores sponsorer