Skjern-spillere i pressens rampelys

D. 04-11-2011 kl. 12:49
Skjern-spillere i pressens rampelys

Når Skjern Håndbold løber på banen mod KIF Kolding til ”10.000 til håndbold” i Herning, vil spillerne blive overvåget af hele 46 pressefolk.

Af Kenneth Thygesen

Der er næsten solgt 10.000 billetter til håndboldeventen ”10.000 til håndbold”, der afvikles den 12. november i Jyske Bank Boxen.

Interessen for håndboldeventen er stor, og det er ikke kun på tilskuerpladserne. Hele 46 pressefolk heraf fire tv-stationer, otte aviser, syv netmedier og en enkelt radiokanal har nemlig meldt deres ankomst til det store håndboldshow.

Pressemæssigt er “10.000 til håndbold” dermed på niveau med de største begivenheder i Danmark, fodboldlandskampe, DM-finaler i håndbold og store internationale idrætsbegivenheder.

"For os er det et bevis på, at ’10.000 til håndbold’ er blevet en begivenhed, der rækker ud over de fire klubbers lokalområder. ’10.000’ er håndbold for hele Danmark," lyder det i en samlet udtalelse fra de fire klubber, der tæller Skjern, Kolding, Aalborg og BSV.

Skjernhaandbold.dk er naturligvis også på plads i Herning den 12. november.

Billetter til ’10.000 til håndbold’ kan købes på sitet www.10000tilhaandbold.dk

Støt vores sponsorer