Skjern-stjerner udtaget til EM

D. 09-12-2013 kl. 12:14
Skjern-stjerner udtaget til EM
Henrik Møllgaard (billede) er udtaget til sin anden slutrunde, mens Kasper Søndergaard spiller sin 10. slutrunde.

Kasper Søndergaard og Henrik Møllgaard er udtaget til EM i januar.

Af Kenneth Thygesen

Der er med rette glæde og stolthed i Skjern Håndbold-lejren.

Mandag offentliggjorde landstræner Ulrik Wilbek sin EM-trup på 18 spillere, og her var både Skjerns Kasper Søndergaard og Henrik Møllgaard med.

De to spillere er en del af en trup på 18 spillere, som dog skal skæres ned til 16 spillere. Dog har Ulrik Wilbek udtalt, at han udtager 18 spillere med henblik på, at alle skal i kamp, og man som bekendt kan skifte ud undervejs i turneringen.

Udtagelsen af Møllgaard og Søndergaard vækker også glæde på klubbens kontor.

- Det er fantastisk for både klubben og byen at have to repræsentanter med i en så stor sportsbegivenhed. Vi kan med stor forventningsglæde se frem til slutrunden i januar, siger Henning Kjærgaard, direktør, Skjern Håndbold.

Her er 18-mandstruppen:

Målmænd:
Niklas Landin
Jannick Green

Fløjspillere:
Lasse Svan Hansen
Hans Lindberg
Anders Eggert
Casper Ulrich Mortensen

Stregspillere
Michael V. Knudsen
Rene Toft Hansen
Jesper Nøddesbo

Bagspillere/forsvarsspillere
Mads Christiansen
Kasper Søndergaard
Rasmus Lauge
Thomas Mogensen
Mikkel Hansen
Mads Mensah Larsen
Bo Spellerberg
Henrik Møllgaard
Klaus Thomsen

Læs mere på dhf.dk ved at klikke her.

Støt vores sponsorer