Skjern-topscorer: Skulle aldrig have været spændende

D. 28-02-2019 kl. 12:15
Skjern-topscorer: Skulle aldrig have været spændende
Ni mål på ti forsøg bidrog Skjern-fløjen med onsdag aften. Foto: Steffen Bloch

Anders Eggert ærgrede sig over, at Skanderborg blev lukket ind i kampen. Unødvendigt, siger venstrefløjen.

Af Nicklas Thygesen

Det lignede langt henne i første halvleg, at Skjern Håndbold cruisede mod sin sjette ligasejr i træk.

Men to perioder á fem minutters varighed bestående af uprovokerede fejl og manglende kvalitet i begge ender resulterede i et smalt nederlag på 29-28 onsdag aften.

Et nederlag, der var unødvendigt ifølge Skjern-topscorer Anders Eggert.

- Skanderborg kom med det, som vi havde forventet. Fart over feltet og en masse indspil til stregen, hvilket vi havde styr på næsten hele første halvleg.

- Men et par sløsede afslutninger og dumme fejl betød, at det var Skanderborg, som gik ud til pause med en god fornemmelse, og så blev anden halvleg bare en rodet omgang for os. 

- Det skulle aldrig have blevet så spændende, siger Anders Eggert, der scorede ni gange på ti forsøg. 

Støt vores sponsorer