Skjern-topscorer: Under al kritik

D. 03-05-2016 kl. 22:28
Skjern-topscorer: Under al kritik
 - Vi har stadig en chance for en semifinaleplads - og den chance skal jagtes, siger Kasper Søndergaard. 

Kasper Søndergaard var dybt skuffet efter tirsdagens nederlag til SønderjyskE.

Af Nicklas Thygesen

Skjerns chancer for en semifinaleplads fik et ordentlig hak i nødden tirsdag aften.

Efter 60 intense og hårdt spillede minutter kunne SønderjyskE for anden gang i streg juble over to point mod Skjern.

Et nederlag, som ifølge Kasper Søndergaard er under al kritik. 

- Det er under al kritik at vi ikke vinder. Vi er okay med i første halvleg, men overordnet set synes jeg vi spiller decideret dårligt. Vi træffer alt for mange forkerte beslutninger i angrebet, og til tider sejler vi rent defensivt. Det var bestemt ikke godkendt i aften, siger Kasper Søndergaard.

Med aftenens nederlag kan vestjyderne ikke selv afgøre tingene, og er dermed afhængig af andre resultater, hvis en semifinale-billet skal indfries.

- Vi har stadig chancen, og den chance skal selvfølgelig jagtes med alt hvad vi har. Vi skal runde ordentligt af, og så må vi krydse fingre, siger Kasper Søndergaard.

Støt vores sponsorer