Skjerns pokalmodstander fundet

D. 20-05-2015 kl. 11:36
Skjerns pokalmodstander fundet
Skjern stod øverst på podiet i den forrige pokalturnering. Næste skridt mod at forsvare titlen skal tages i august.

Ved formiddagens lodtrækning i Brøndby fik Skjern sat navn på holdets kommende modstander i pokalturneringen.

Af Lone Jørgensen

Skjern skal møde Team Vesthimmerland i pokalturneringens 1/8-finale.

Den kommende pokalmodstander optræder til dagligt i 1. division, hvor holdet i den netop færdigspillede sæson sluttede på en 9. plads.

Her er den fulde liste over kampene i 1/8-finalen:

Randers HH - GOG Håndbold
Korsør Slagelse Elitehåndbold - Århus Håndbold
Team Sydhavsøerne - KIF Kolding København
Team Vesthimmerland - Skjern Håndbold
Ajax København - Bjerringbro-Silkeborg
Odder Håndbold - Aalborg Håndbold
IK Skovbakken - HC Midtjylland
Nordsjælland Håndbold - Team Tvis Holstebro

Skjern spillede sig i 1/8-finalen ved først at slå 1. divisions holdet TM Tønder og herefter blev Team Haderslev fra 3. division besejret.

Kampen mod Team Vesthimmerland spilles på udebane i slutningen af august.

Støt vores sponsorer