Skuffet Skjern-assistent: Unødvendigt nederlag

D. 05-09-2019 kl. 20:00
Skuffet Skjern-assistent: Unødvendigt nederlag
 Det blev ikke til den debut som trænerduoen havde håbet på.

En række gode præstationer i opstarten, skulle tirsdag aften følges op, da vestjyderne gæstede SønderjyskE i sæsonens første ligakamp. 

Af Bjarke Sonne

Det var selvsagt en skuffet Skjern-assistent, som efter sæsonens første nederlag satte ord på kampen.

- Jeg er rigtig ærgerlig over nederlaget til SønderjyskE. Det er et af de nederlag, som vil gå i kategorien unødvendigt.

-Vi tillader desværre SønderjyskE at komme til alt for mange store chancer. Jeg synes at vi i det første kvarter, står rigtig fornuftigt defensivt. Vi blev efterfølgende alt for flade, samtidig med vi tabte vores mand-mand dueller. Det gør at SønderjyskE kunne spille sig til ekstremt store chancer.

- Rent offensivt får vi tilspillet os nogle store chancer. Vi brænder dog alt for mange oplagte scoringsmuligheder - Og når man ikke får puttet dem i kassen, så vinder man ikke mange kampe i ligaen.

Kort inde i første halvleg måtte Skjern-mandskabet se holdets eneste venstrefløj til kampen, Anders Eggert, udgå med en skade, hvorefter kampen måtte færdigspilles uden en reel venstrefløj.

-Det blev selvfølgelig ikke bedre af at vi skal spille store dele af kampen uden en reel venstrefløj. Vi mister noget momentum og rytme i angrebsspillet, hvor de bliver mere kompakte omkring vores bagspillere. Vi må dog erkende at vi manglede den sidste skarphed og de sidste marginaler for at kunne snuppe sejren, siger Claus Hansen

Støt vores sponsorer