Status: Sådan er det gået Skjern-spillerne ved EM i Kroatien

D. 15-01-2018 kl. 17:07
Status: Sådan er det gået Skjern-spillerne ved EM i Kroatien
Bjarte Myrhol står noteret for ti scoringer efter to kampe ved slutrunden i Kroatien.  

En assistenttræner, to nuværende og to kommende Skjern-spillere konkurrere i disse uger om europamesterskabet i Kroatien.

Af Nicklas Thygesen

Man skal rigtig mange år tilbage i historiebøgerne for at finde et dansk herrelandshold uden repræsentater fra de grønblusede - på banen vel at mærke.

Assistenttræner Henrik Kronborg er ene mand om at repræsentere Skjern Håndbold for de rød-hvide, mens Bjarte Myrhol og Tibor Ivanisevic ligeledes er udtaget til det norske og serbiske landshold.

Efter første og for Norges vedkommende anden runde, er det tid at gøre status for Skjern-spillernes præstationer.

Danmark:
Henrik Kronborg dirigerede de danske drenge sikkert mod sejr i selskab med Nikolaj Jakobsen, da Ungarn blev besejret i første runde med 32-25.

Norge:
Landsholdsanfører Bjarte Myrhol var sammen med den kommende Skjern-spiller, Eivind Tangen, snublende nær en sejr mod Frankrig i første runde. Franskmændene vandt med en enkelt pind, men nordmændene tog en fin revanche i går mod Hviderusland, som blev besejret med 33-28.

Bjarte Myrhol står noteret for ti scoringer, mens Eivind Tangen har lavet en enkelt.

Serbien:
Tibor Ivanisevic fik sin slutrunde-debut, da Serbien mødte Kroatien i fredags. Ivanisevic fik en håndfuld minutter på banen, men Skjern-keeperen kunne ikke gøre til eller fra i nederlaget til værtsnationen. 

Serbien tabte desuden i går til Sverige med 30-25 i en kamp, hvor Tibor ikke fik tid på banen.

Island
Skjerns kommende keeper, Björgvin Gustavsson, fik en forrygende start på slutrunden, da han indtog hovedrollen i sejren over Sverige. Den islandske keeper havde 14 redninger i første runde, men Gustavsson og holdkammeraterne kunne ikke følge trop i den anden kamp mod Kroatien, som blev tabt med 29-22.

Støt vores sponsorer