Stenbäcken: Det bliver afgjort på torsdag i Gudme

D. 24-05-2019 kl. 17:15
Stenbäcken: Det bliver afgjort på torsdag i Gudme
Knap 3000 tilskuere har allerede købt billet til søndagens kamp i Skjern Bank Arena. Foto: Steffen Bloch

Forsvarsgeneralen Jonathan Stenbäcken er fortrøstningsfuld om vestjydernes fortsatte muligheder i semifinaledysten. 

Af Nicklas Thygesen

Der hersker ingen tvivl om, at Skjern-mandskabet er presset til det yderste, når søndagens returkamp mod GOG bliver fløjtet i gang.

Men vestjydernes Jonathan Stenbäcken er ganske rolig og fortrøstningsfuld om de grønnes muligheder i jagten på finalepladsen.

- Vi var selvfølgelig skuffede ovenpå nederlaget, for vi spillede en glimrende første halvleg, dækkede aggressivt op og var kyniske i offensiven. Derfor skulle vi som minimum have fået ét point med fra Gudme, men det er glemt nu, siger Stenbäcken.

- Vi kender alle historien fra sidste år, så jeg er overbevist om, at det hele skal afgøres på torsdag i Gudme i kamp tre, siger svenskeren.

Har du købt billet til søndagens returopgør i Skjern Bank Arena? Køb din billet HER

Støt vores sponsorer