Stenbäcken efter nederlag: Svært at forklare

D. 02-02-2020 kl. 20:59
Stenbäcken efter nederlag: Svært at forklare
Vestjyderne blev besejret med 27-24 søndag aften. Foto: Steffen Bloch

Forsvarsgeneralen var tom for ord efter søndagens nederlag. 

Af Nicklas Thygesen

Skjern Håndbold fik langt fra den start på det nye kalenderår, som man havde håbet og forventet.

Gæsterne fra Mors-Thy løb ganske fortjent med de to point søndag aften foran 3041 tilskuere i Skjern Bank Arena.

Et nederlag, som Jonathan Stenbäcken havde svært ved at forklare. 

- Det var den værste start, som vi kunne have forestillet os. Sæsonrekord i Skjern Bank Arena, og så leverer vi sådan en sløj omgang. Vi vandt ikke vores dueller i angrebet, spillede uden flow og tempo, og så blev det hele meget individuelt. 

- Jeg har egentlig svært at udpege specifikke ting. Det hele virkede bare så uforløst, og det er vel den mest frustrende følelse at stå tilbage med, siger Skjern-bagspilleren.

Stenbäcken og kompagni skal i aktion næste gang på fredag, hvor Ribe-Esbjerg venter på udebane. 

Støt vores sponsorer