Stenbäcken i bedring: Heldigt det er venstre arm

D. 10-04-2018 kl. 17:55
Stenbäcken i bedring: Heldigt det er venstre arm
Stenbäcken er vestjydernes hårde hund. 23 gange er svenskeren blevet vist ud i denne sæson. 

Skjerns defensive krumtap har døjet med smerter i armen, men svenskeren forsikrer om, at det ikke står i vejen for den resterende del af sæsonen.

Af Nicklas Thygesen

Han løber rundt med den ene albue fuld tapet ind i det brune sportstape, når Skjern-spillerne træner og er i kamp.

Og når pulsen er faldet ned, så står Hans Jensen og John Bruun straks klar med behandling til Jonathan Stenbäcken, der i forrige ude fik en indsprøjtning i sin venstre arm.

Men trods indsprøjtning og smerter, så er svenskeren mere end kampklar, når slutspillet skydes i gang i Århus onsdag aften.

- Jeg fik et slag i hjemmekampen mod Veszprém, som gør, at jeg ikke kan bøje og strække den ordentlig ud. Men der er fremgang at spore, og heldigvis er det venstre arm, så der er ingen fare for, at jeg ikke er med, siger Jonathan Stenbäcken inden morgendagens opgør mod Århus Håndbold.

Et opgør, hvor vestjyderne skal være meget opmærksomme på hjemmeholdets skytter.

- De skyder ekstremt godt, så vi skal være klar over alle dele af banen. Men vi er godt forberedt, og så glæder jeg mig egentlig bare til at det går løs. Jeg tror, at slutspillet bliver sjovt – og noget som jeg har savnet i Tyskland, siger Skjerns nummer 11.

Kamptidspunkt:
Århus Håndbold – Skjern Håndbold spilles i morgen kl.18.30 i Ceres Arena.

Radio:
Kampen sendes ikke i tv, men lyt med på Radio Max.

Støt vores sponsorer