Stenbäcken: Vi måtte kæmpe hårdt

D. 08-03-2018 kl. 11:05
Stenbäcken: Vi måtte kæmpe hårdt
Jonathan Stenbäcken og René Rasmussen i en lykkelig stund efter søndagens kamp. Foto: Steffen Bloch

Skjerns midterforsvar og alt-mulig-mand var tilfreds med gårsdagens sejr – en sejr, som de grønne måtte slide sig til, siger svenskeren.

Af Nicklas Thygesen

Det var reelt set først, da René Rasmussen to minutter før lukketid scorede sit tredje mål bag Mike Jensen – efterfulgt af en redning fra Emil Nielsen - at sejren endegyldigt var i hus.

For vestjyderne måtte slide hårdt for den fulde gevinst i gårsdagens udekamp mod et stærktspillende Nordsjælland-mandskab, fortæller Jonathan Stenbäcken. 

- Vi kom lidt i problemer på grund af to udvisninger indenfor kort tid, men vi viste karakter, og kæmpede os tilbage i opgøret.

- Det var en vanskelig opgave mod en stærk modstander, som kom buldrende i høj fart. Men vi formåede at stå imod, og den fight vi leverede, den skal videreføres til på lørdag, siger Jonathan Stenbäcken.

Skjern-mandskabet spiller igen på lørdag i Skjern Bank Arena mod KIF Kolding København. 

Støt vores sponsorer