Stenbäcken: Vigtigt for selvtilliden

D. 02-11-2017 kl. 21:45
Stenbäcken: Vigtigt for selvtilliden
Jonathan Stenbäcken i infight mod de nordsjællandske gæster. Foto: Steffen Bloch

Torsdagens sejr var ikke i denne kønne og velspillende afdeling, men point og sejre giver selvtillid, fortæller torsdagens Skjern-topscorer.

Af Nicklas Thygesen

Kønt blev det aldrig, men utrolig vigtigt var det, da Skjern Håndbold hev begge point i hus torsdag aften.

Vestjyderne bevarede kontakten i topstriden af 888ligaen, men på trods af sejren, så leverede adskillige parametre i Skjern-spillet ikke op på det vanlige, høje niveau. 

- Vi kæmpede hårdt, men fik aldrig slået det tidlige hul i kampen. Det blev en for lidt rodet affærre med mange tekniske fejl, og så manglede vi ganske enkelt bare Søndergaard i dag, siger Jonathan Stenbäcken, der i fraværet af den forhenværende landsholdsspiller leverede en hæderlig indsats.

- Jeg har aldrig spillet højreback, før jeg kom til Skjern, så det var en sjov og anderledes rolle. Det var nok til to point i dag, og det var vigtigt for selvforståelsen og selvtilliden, fortæller Stenbäcken.

Med sejren er Skjern tilbage på tredjepladsen i 888ligaen med 14 point. 

Støt vores sponsorer