Stimen fortsætter: Skjern-sejr i Kolding

D. 23-10-2020 kl. 22:16
Stimen fortsætter: Skjern-sejr i Kolding
Skjern-holdet møder i næste uge Aalborg.

Jonathan Stenbäcken og Robin Haug udgjorde den helt store forskel i fredagens kamp mod KIF Kolding.

Af Kristian Bro

Sejrsstimen fortsætter.

Fredag aften blev KIF Kolding besejret i egen hytte. Vestjyderne vandt 27-26. 

Specielt Robin Haug og Jonathan Stenbäcken indtog hovedrollen i kampens slutfase. Stenbäcken lukkede helt af i forsvaret og ødelagde rytmen i KIF Koldings angreb. Robin Haug hev flere store redninger op i kampens slutfase, og snuppede et straffekast kort før tid. 

Kampen var spændende til det sidste, men da Elvar Jónsson tæskede bolden ind i Kolding-målet 10 sekunder før tid, stod det klart, at vestjyderne går på weekend med to point.

Elvar Jónsson og Jesper Konradsson blev topscorere med fem mål hver.

Støt vores sponsorer