Storspillende Tidemand: Ros til Rughave

D. 12-09-2020 kl. 07:30
Storspillende Tidemand: Ros til Rughave
Jonas Tidemand fremhævede Svend Rughave som en vigtig faktor i fredagens sejr. 

Stregspilleren spillede en stor kamp mod Fredericia, og blev noteret for 7 mål.

Af Kristian Bro

Det meste spillede for vestjyderne, da de fredag aften vandt 35-31 over Fredericia HK.

Skjern-mandskabet var i teten i stort set hele kampen, hvor Jesper Konradsson, Svend Rughave og Jonas Tidemand specielt skilte sig ud med flotte præstationer.

- Det var en fed kamp - en god indsats af alle. Vi leverede en koncentreret indsats igennem hele kampen, og derfor tog vi fortjent tilbage til Skjern med en sejr, siger Jonas Tidemand.

Stregspilleren var glad for selve måden som sejren kom i hus på.

- De straffede de få fejl vi lavede, men vi straffede dem heldigvis endnu mere. I de perioder, hvor vi faldt i niveau, så diskede Svend op med nogle gode redninger – og det gav automatisk selvtillid til hele holdet. Han var en vigtig faktor for os i sejren, fortæller stregspilleren. 

Tidemand scorede 7 mål på 10 forsøg

Støt vores sponsorer