Svensk modstand venter i Ørnhøj

D. 10-08-2011 kl. 18:31
Svensk modstand venter i Ørnhøj

Efter et veloverstået FTZ Cup i weekenden med to sejre i tre kampe spiller Skjern Håndbold i morgen aften sæsonens fjerde træningskamp.

 

Det sker i samarbejdsklubben Ørnhøj, hvor svenske Ystads IF er modstanderen. De to hold mødte ligeledes hinanden tilbage i januar måned, hvor et skadesplaget Skjern-mandskab spillede 31-31 mod svenskerne, der i sidste sæson sluttede på en tiendeplads i den bedste svenske liga.

 

Ystads IF, der har den tidligere Skjern-spiller Palle Hansen, den tidligere AGK-spiller Martin Bager og den tidligere KIF Kolding-spiller Sebastian Seifert i truppen,  slog i søndags ligaoprykkerne fra Skanderborg med 27-25 i en træningskamp.

 

Skjern-trænerstaben må til torsdagens træningskamp se bort fra Per Leegaard og Philip Holm, der begge er skadet.

 

Støt vores sponsorer