Tag med til den afgørende DM-finale

D. 26-05-2015 kl. 11:58
Tag med til den afgørende DM-finale
Skjern har gang på gang haft fantastisk opbakning på udebane. Forhåbentlig får de det igen på søndag.

Husk at få købt billetter til Skjerns sidste og afgørende DM-finale, der spilles i Brøndby søndag. Tre sponsorer sørger for gratis bus til og fra kampen.

Af Lone Jørgensen

JKS, Super Dæk og Skjern Bank har i fællesskab gjort det nemt for de Skjern-fans, der gerne vil til Brøndby og støtte heltene på søndag, når holdet spiller returkamp i DM-finalen.

De tre sponsorer tilbyder således gratis bus fra Skjern til Brøndby og tilbage igen på søndag, så vestjyderne kan igen kan få den helt optimale opbakning på udebane.

Bussen kører mod Brøndby fra Ringkøbing-Skjern Kulturcenter kl. 15:00 og vender igen snuden mod Vestjylland efter medaljeoverrækkelsen i TREFOR Arena.

Det er kun tre ting, du selv skal gøre, hvis du heller ikke vil gå glip af guldbraget i Brøndby:

1. Få købt din billet til kampen. Kampbilletter købes her.
Der er reserveret til Skjern-fans i sektion K.

2. Print din gratis billet til bussen, som du medbringer på dagen. Det er din tilmelding.
Her kan du printe busbillet.

3. Smør stemmebåndet, find dit grønne supportertøj frem og øv dig på de helt store klapsalver.

Returopgøret i DM-finalen mellem KIF Kolding København og Skjern Håndbold spilles søndag d. 31. maj kl. 20:15 i TREFOR Arena, Brøndby.

Den første finale spilles torsdag d. 28. maj kl. 21:00 i MCH Messecenter Herning. Der er stadig billetter til kampen.

Vi ses til guldkamp!

Støt vores sponsorer