Tandløst Skjern-mandskab tabte i Holstebro

D. 25-04-2018 kl. 22:07
Tandløst Skjern-mandskab tabte i Holstebro
Næste opgave for Skjern-mandskabet er på søndag i Champions League-kvartfinalen mod HBC Nantes. 

Skjern-mandskabet var langt fra point i onsdagens udekamp mod TTH Holstebro.

Af Nicklas Thygesen

De grønblusede har sat sig selv under pres i ræset om semifinalepladsen.

Onsdag aften løb et til tider uigenkendeligt vestjysk mandskab ind i en ordentlig øretæve i Holstebro. 

Fem dyre minutter 
Trænerteamet Nørgaard og Kronborg måtte se bort fra anfører Bjarte Myrhol, mens Emil Nielsen ligeledes var bænket grundet skade. 

Trods skaderne fulgte gæsterne med indledningsvist til 9-9, men herfra gik det galt. 

Seks scoringer i træk på blot fem minutter af TTH Holstebro punkterede reelt set lokalopgøret.

I anden halvleg var der ikke meget at skrive hjem om. Tibor Ivanisevic og Cornelius Kragh forsøgte at holde de grønne inde i opgøret med gode redninger og fine langskudsmål, men lige lidt hjalp det.

TTH Holstebro vandt fortjent med 32-23. 

Støt vores sponsorer