Tandri Mar: Vi skal blæse derud af

D. 14-05-2019 kl. 20:40
Tandri Mar: Vi skal blæse derud af
Tandri Mar Konradsson var et af lyspunkterne i søndagens kamp mod TTH Holstebro. I morgen løber islændingen og holdkammeraterne på banen i Skjern Bank Arena. 

De grønblusede kan spille sig i semifinalerne med en sejr onsdag aften. 

Af Nicklas Thygesen

Skal Skjern Håndbold i DM-semifinalerne for sjette gang på syv år?

Svaret får vi i morgen aften, når de grønblusede møder SønderjyskE kl.19.00.

Et altafgørende opgør, hvor værterne ifølge Tandri Mar Konradsson skal blæse til angreb fra start.

- Vi hører til i toppen af dansk håndbold, og derfor skal vi bare i semifinalen. Det er der, vi hører til.

- Vores hjemmepublikum kan forvente, at vi kommer blæsende fra start og giver alt, hvad vi har, siger Tandri Mar Konradsson, der gjorde en flot figur med fire scoringer i søndagens udekamp i Holstebro.

- Det er altid svært at møde hold, som SønderjyskE der kan spille frit og intet har at tabe. De har bevist, at de kan spille lige op mod både os og TTH Holstebro, så vi får vores at se til i morgen, siger bagspilleren.

Køb din billet til opgøret HER

Læs kampmagasinet her

Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold - SønderjyskE spilles i morgen kl.19.00 i Skjern Bank Arena.

Opdateringer:
Halvleg/fuldtid på Facebook og Instagram
Liveopdatering på Twitter

Støt vores sponsorer