Tandri uddelte torsdagstæsk

D. 03-11-2017 kl. 17:00
Tandri uddelte torsdagstæsk
Skjerns nummer 6 spillede en stor forsvarskamp torsdag aften. 

Islandske Tandri Mar Konradsson har fået en markant større rolle på det vestjyske mandskab i denne sæson. Senest i gårsdagens sejr over Nordsjælland Håndbold.

Af Nicklas Thygesen    

- Det var en fed kamp med en masse fysik. Det var lige i min ånd, fortalte Tandri Mar Konradsson kort efter torsdagens sejr. 

Den brølstærke islænding har fået markant flere spilleminutter for de grønblusede i denne sæson - senest torsdag aften, hvor bagspilleren nærmest spillede samtlige minutter i Skjern-defensiven.

Islædningen var et af få lyspunkter i den vestjyske defensiv, som kæmpede ihærdigt kampen igennem med at finde den rette højde og timing.

Den forøgede mængde spilletid betyder selvsagt meget for islændingen, der også har stor andel i intensiteten hos de grønblusede.

- Min rolle er at komme ind, og få pisket noget stemning ind i holdet, og få uddelt nogle tæsk. Det var ikke nemt i går, hvor vi hurtigt kom bagud med 9-6, og kampen igennem lavede mange tekniske fejl. Men vi stoppede aldrig med at kæmpe, og det var årsagen til sejren, fortæller Tandri Mar Konradsson.

Allerede på søndag kan du opleve Tandri Mar Konradsson i aktion sammen med de øvrige holdkammerater, når Champions League-hymnen atter brager ud gennem højtalerne i Skjern Bank Arena.

Køb din billet til opgøret mod de schweiziske mestre fra Kadetten Schauffhausen ved at klikke HER

Støt vores sponsorer